editorial

I nyere tid er det blevet moderne at have både flextid og mulighed for at arbejde hjemme.

Dette er især kommet af, at meget arbejde på EDB-maskiner med videre kan klares hjemmefra, så længe man bare har en computer, der eventuelt kan tilgå ens arbejdsplads netværk og således også være på nettet.

Faktisk spørger man ind til den slags ved en jobsamtale, om der vil blive mulighed for at arbejde hjemme, da det gør dagligdagen lettere for mange familier, når der skal klares meget med børn og forældrenes respektive skæve arbejdstider.

Så kan man tage en hel dag hjemme med arbejdet, eller man kan smutte lidt tidligere for arbejdspladsen for at hente børn, hvorefter man så lige kan klare det sidste arbejde derhjemme, efter man måske lige har spist og lagt børnene i seng.

Dette kræver dog et rigtig godt hjemmekontor, men som vores beskrivelse lægger op til i begyndelsen af denne artikel, så handler det ikke så meget om, hvilke apparater man skal have i det lokale så meget som, hvor man sørger for, at ens indretning af hjemmekontor gør, at man føler det som et kontor.

For man kan sådan set godt nøjes med netop en computer, netværk, et skrivebord, måske en printer, en kontorstol og et billede af familien og lidt plakater på væggene, så man ikke føler, området er alt fort anonymt.

Men medmindre ens arbejdsplads ligefrem er derhjemme hver dag, så skal man passe på med at gøre sådan, at man har remedier og udstyr til at kunne lave alt for meget arbejde derhjemme – for så glemmer man at holde fri, fordi chefen kan spørge – og ved – om man har mulighed for liiiige at klare noget arbejde (ekstra).

Det er nemlig vigtigt, at man skarpt opdeler disse ting.

På samme måde skal man så også sige til sig selv, at mens man er på kontoret, så arbejder man.

Ikke noget med at tage opvasken og støvsuge. Når døren til kontoret er lukket, åbnes den kun for at gå på toilettet.