editorial

Måske bor du i en lejlighed, hvor du på fornavn med overboen og underboen, og det er selvom, du aldrig har mødt dem, for du kan høre deres højlydte samtaler gennem væggene.

Du ved også, at din nabo er glade for at øve sig på tuba på skæve tidspunkter, og familiens børn ovenover er glad for at lege højlydt på gulvet.

Og parret som underboer kender du bedre, end du tror, at de har lyst til, at du skal kende til, for du kan næsten deres skema for, hvornår de er intime sammen.

Der er ikke rigtig mulighed for at bygge hele bygningskomplekset om, og du har heller ikke råd til at flytte, og du er faktisk glad for at bo det sted, men alle de lydlige aktiviteter er ved at drive dig til vanvid.

Det er ved at være på tide med at overveje noget med støjdæmpning, og det kan man gøre på flere måder.

Vær fælles om at dæmpe den støj

Det er jo ikke fair bare at begynde at øve trommer midt om natten, for det er som at bekæmpe ild med ild, og før man har set sig om, så er der startet en “brand” i hele bygningen.

Godt nok er der reglementer for, hvordan og hvornår man må lave specifikke aktiviteter, der kan larme, men de regler bliver nogle gange gradbøjet, og man kan ikke nå at bevise det regelbrud; der bliver indsendt mange klager, og til sidst begynder viceværten med videre bare at ignorere det.

Man kan installere fysisk støjdæmpning som en foranstaltning, hvis man må det, men det kan blive dyrt at sætte op og skal fjernes igen, når man flytter.

Derfor er det bedste simpelthen at snakke med de andre beboere om, hvordan man bedst sørger for at holde aktiviteterne på et minimum med at larme og respektere hinanden.