editorial

Lingeri er en sjov størrelse. 

Det er lidt ligesom indpakningen til en gave. Når man først har fået øje på den under juletræet eller på gavebordet, så er ens blik fæstnet på den flotteste pakke, som man håber, er til en selv.

Man nærmest indprenter sig gavens omfang og mindste detaljer grundet den flotte indpakning med papir, bånd og andre udsmykninger. Hvis gaven så ligefrem er tiltænkt en selv, så bliver man lykkelig over, at noget så flot skal gives til en.

Men når først pakken er pakket op, har man næsten glemt indpakningen. Men indpakningen gav det trods alt lidt mere spænding og pirring at åbne gaven!

Sådan er det også med lingeri for især modparten, der skal beskue lingeriet og ikke have det på.

Lidt i spøg sagde man jo også, at frækt lingeri egentlig var en gave fra den bedre halvdel til den anden halvdel – for at glæde sig selv. 

Problemet er så, når lingeriet skal udvælges nede i butikken, og man skal være sikker på, at lingeriet passer og undgå den pinlige situation at over- eller undervurdere ens kvindes former – eller mandens, hvis man er til den slags.

Årsagen til problemet kan også ligge i, at medierne ofte præsenterer modeller i lingeri, der er skåret efter en skabelon af nogle helt specifikke kurver og former eller mangel på samme.

Det kan give et skævvredet indtryk af, at lingeri er forbeholdt meget få kvindelige (og mandlige) former.

Heldigvis er der i nyere tid sket et opbrud i den opfattelse, hvor man både i reklamer, shows og på TV kan se kvinder i plus size lingeri.

Dette er udelukkende en positiv udvikling, da alle mennesker, især kvinder, har ret til at føle sig sexede i deres egen krop og kan begå sig på ligefod med alle andre former og størrelser af kvinder.